Velkommen – kære familie, hvis liv er ramt og forandret

Når et menneske rammes af en hjerneskade rammes hele familien.
 
Alle i familien oplever, at livet forandres på et øjeblik, alle oplever forandringer i hverdagen og i måden at være sammen på, alle bliver ramt af tab og sorg, og alle bliver ramt at følelser, der kan opleves både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige
 

Indenfor neurorehabilitering er der tradition for, at have fokus på det menneske, der er ramt af en hjerneskade.Charlotte Glintborg, professor i rehabiliteringspsykologi fra Aalborg Universitet har via forskning synliggjort effekterne af dette.  Forskningen viser bl. a. , at familier, 5 år efter skaden har ramt, fortsat kan have svært ved at finde deres vej sammen.Det er vigtig forskning, for det betyder, at der må arbejdes på et paradigmeskifte, hvor man i stedet, helt naturligt må inddrage familien, som en del af rehabiliteringen.I min praksis , som familieterapeut, er mit udgangspunkt, at skaden rammer hele familien.Når skaden og følgerne ses og anerkendes, som et fælles anliggende, der rammer hele familien, oplever jeg, at det øger omsorgen, styrker fællesskabet og handlemulighederne samt reducerer den skam og ensomhed, der kan opstå i familien

At være barn i en familie, hvor en forælder eller bedsteforælder er ramt af en skade, kan være forbundet med mange tanker og bekymringer. Hvad er der sket? Er det min skyld?  Larmer jeg for meget, og hvorfor er min familie ikke, som den plejer? 

Tanker og bekymringer kan fylde så meget, at det kan påvirke barnets generelle trivsel. Det kan, som familie, være svært selv at tale med barnet om, hvad der er sket i den ramtes hjerne. Og det kan være svært at forklare, hvorfor et nært familiemedlem reagerer på en anden måde og er anderledes end før.

Jeg kan hjælpe med at tage samtalen med barnet i et forløb for hele familien, eller tilbyde en børnegruppe, hvor jeres barn eller barnebarn kan tale åbent om det at være pårørende og de udfordringer, der kan følge med.

For alle gælder det, at man ikke kan “finde sig selv” med ændrede forudsætninger.

Det er ikke et individuelt anliggende, man må i stedet “finde sig selv” sammen med dem, man deler liv med eller i nærende fællesskaber.

Jeg håber, at kunne støtte jer på vejen.

Kontakt mig på  28 72 82 26

"Jeg er far til en søn på 37 år, der for 5 år siden fik en alvorlig hjerneskade efter et hjertestop. 5 år fra alvorlig krise til "det går vist ok", også alt det i mellem. Jeg har været så heldig, at jeg har deltaget i flere kurser for pårørende i Hjerneskadeforeningen i Aarhus. Det er en fantastisk mulighed, at mødes med andre pårørende. Kurserne ledes af Sarah Kjær, neuropædagogisk familieterapeut. Jeg har sideløbende med dette købt mig til private forløb med Sarah Kjær, og hun har vist sig at være det helt rigtige tilbud til mig. Med stor erfaring og empati har hun hjulpet mig med at navigere i alt det kaos og uforudsigelige, der kommer ind i ens liv, når man pludselig får en hjerneskadet i familien. Jeg har i flere år ledt efter det rette for mig, og jeg kan kun på det varmeste anbefale Sarah. Alle med en hjerneskade i familien burde have denne mulighed"
Jens Torup Hansen
Far til søn ramt af en hjerneskade